BMS Skak - Seneste nyheder 

HÃ¥rd start for Dara14/9-2006
Brev fra Dara13/9-2006
Dara spiller Ungdoms Europamesterskab11/9-2006
Dara skal til U-EM 200622/8-2006

 

HÃ¥rd start for Dara
af Poul Munk     14/9-2006

Hård start for Dara

Dara har fået en hård start ved EM i Serbien-Montenegro. Efter de første fire runder, er det kun blevet til et enkelt point. Der er ingen tvivl om, at modstanden er hård og Dara skal lige vende sig til det. Læs brevet fra Dara herunder. Der kan læses mere på Skanderborg Skakklubs hjemmeside http://www.skanderborgskakklub.dk/html/forside.asp og Tåstrup Skakforenings hjemmeside http://www.taastrupskakforening.dk/

 

Brev fra Dara
af Dara Akdag     13/9-2006

Brev fra Dara
 
Hej alle jer fra BMS.

Jeg tænkte, at det kunne være godt med lidt nyheder hernede fra. Det hele begyndte med, at vi tog afsted den 9 september kl. 16.30. Efter en times tid var vi i Kastrup lufthavn og flyet lettede kl. 21.25. Der var ikke de store problemer på turen derhen. Dog var der lidt problemer eftersom de havde skrevet mrs. på min flybillet.

Dagen efter stod vi op og fik noget ok morgenmad og bagefter smuttede vi ned på stranden med et skakbræt. Kl. 15 skulle vi spille og jeg havde fået en af de store fisk (Lavrik Dmitry 2304 RUSSER!). Jeg kom ud i noget, jeg ikke helt kendte og fik bare tæv. Dagen sluttede med, at vi fik noget aftensmad og mig og Alexei sad på værelset og så ”Langt fra Las Vegas”. Alt i alt en fin dag.

Næste dag begyndte på den samme måde bortset fra, at Alexei og jeg lige løb en tur gennem byen om morgenen. I 2. runde skulle jeg møde én, som ikke var så god. Han var uratet, så det kunne godt være en fremadstormende junior. Men da jeg satte mig ned ved brættet rakte han mig en pose med en masse gaver! FLINK FYR men han tilbød remis i træk 13. Jeg tænkte, at jeg bare skulle spille videre og vandt i stor stil. I 3. runde skulle jeg igen møde en russer, som var rimelig god (2232). Jeg var ellers rimelig godt med, troede faktisk jeg stod bedst på et tidspunkt, men så kom teknikken frem i russeren og han kørte mig over.

4. runde har vi lige spillet i dag og det var lidt af en skuffende runde. 1 point af 5 mulige. Mads Andersen spillede remis og Jacob Vang Glud spillede også remis, selvom han måske burde have vundet. Alexei tabte, men var ellers godt med og Tobias tabte med en lige så stor brøler som mig. Jeg kørte min modstander ud af brættet. Jeg tror nemlig han spillede forkert i teorien, så jeg kom foran med 2 bønder!! Men jeg ved ikke lige hvad der skete; han fik lige pludselig alle sine brikker med i angrebet og jeg spillede bare som om det var vundet lige meget hvad jeg gjorde, men pludselig røg min dronning ind i en aftrækker skak:( ja - surt for mig, men i morgen skal jeg møde én jeg bare skal pelse!)

Varme hilsner her nede fra (det er et skidelækkert land)
Dara, Alexei, Mads og Ivan Andersen, Jacob Vang Glud, Arne Mathiessen, Tobias Jul Madsen og Niels Madsen.

 

Dara spiller Ungdoms Europamesterskab
af Poul Munk     11/9-2006

Nederlag i første runde

Dara tabte første runde ved Europamesterskaberne i Serbien-Montenegro til en stærk russer på 2304 i rating. Næste runde spilles i dag kl. 15.00. Vi krydser alt hvad vi har  Turneringen kan følges her: http://www.scgchess.org/euro2006/english.htm

 

Dara skal til U-EM 2006
af Tom Skovgaard     22/8-2006

Dara skal til U-EM 2006

Dara Akdag, som har haft rigtig god fremgang igennem mere end år og er bedste dansker under 14 nu, er blevet udtaget til FIDE's ungdomseuropamesterskaber, som spilles i det tidligere Jugoslavien 9. - 20. september. Dara spiller i gruppen "Drenge under 14", hvor der nok skal blive rigtig hård modstand - de stærkeste spillere i gruppen har stormesterstyrke! Det er første gang Dara skal spille med i en international officiel ungdomsturnering.

BMS Skak
Tapeten, Magleparken 5
2750 Ballerup

BMS Skak på Facebook 

Dansk Skak Union 
Kbh. Skak Union 

Klubaften:
Tirsdag kl. 19.00 - 24.00
Juniortræning:
Mandag kl. 17.00 - 18.30