Monika og Sofie til Pige-DM
af Sigfred Haubro     13/3-2007

Monika og Sofie til Pige-DM

Sofie Bekker-Jensen og Monika Haubro deltog i denne weekend ved Pige DM i Hornslet. Sofie startede med om lørdagen at score 3 af 4, mens Monika måtte nøjes med 1½ af 4. Om søndagen skulle Sofie så starte med at møde Mette Ellegaard Christensen, der havde 4 af 4. Da man var kommet halvt igennem midtspillet førte Sofie med et tårn, men et dobbelt kiks med tårnene gjorde, at hun kom til at mangle et og derfor tabte. I næste runde vandt Sofie så igen og var nu oppe på 4 af 6. I den sidste runde kunne alt ske, hvis Sofie vandt ville hun blive nr. 2, ved remis nr. 2-5 og korrektion skulle så afgøre placeringerne, ved tab ville Sofie blive nr. 5. Sofie spillede så et udmærket parti, hvor hun til sidst havde springer og 2 bønder mod løber og en bonde. Sofie’s modstander følte, at hun var nødt til at gå efter Sofie’s fribonde og lavede dermed en fejl så Sofie kunne skakke sig til løberen, Sofie skakkede modstanderen så hun måtte gå efter bonden, men Sofie ville ikke af med sin fribonde og i stedet for at tage løberen satte hun springeren i slag, skak kan være grusomt. Sofie måtte så nøjes med 5 pladsen og en lille ting i præmie. Monika der ikke var så heldig om lørdagen havde til gengæld noget held om søndagen. I 1. runde om søndagen lavede Monika en regnefejl og måtte kæmpe videre bagud med flere officerer, men ved et mirakel dukkede en flot mat op. I de næste 2 runder vandt hun nemt og derefter kunne hun bare vente på de andres resultater. Monika endte så med at blive nr. 4, med lidt held kunne hun være kommet på medaljeskamlen. Det var lidt pudsigt, at nr. 1-3 alle havde 5 point og nr. 4-6 havde 4½ point. Monika havde bedst korrektion af dem på 4½ og vandt en flot sportstaske. Pige DM arrangementet var lavet hyggeligt og roligt som det tit er når man samler 40 piger. Hornslet Skole Skak stod for mad og hygge og det gjorde de godt. Lørdag aften havde Hornslet Skole Skak sørget for svømmehallen blev åbnet og der var fri svømning med livredder opsyn. Det gjorde, at det fleste af deltagerne fik et bad samt blev rene. Sofie blev ren både indvendig og udvendig, da hun ikke er så høj passede hendes mundhøjde tit med vandhøjden J.

 

Øbro - BMS 7 2½-1½
af Alan Møller     12/3-2007

Øbro - BMS 7 2½-1½
Kampen om førstepladsen

Ask, Adam, Andreas og Daniel Bekker-Jensen var på holdet. Et uafgjort resultat ville sikre 1. pladsen i KSU Juniorrække.

Daniel tabte lidt hurtigt. Daniel kom ellers godt fra start, men fik ikke rokeret og så var kongen åben. På den igen! Adam var den næste, der var færdig. Han kom ud med et stort smil. Adam træner også i Øbro, så det var lidt underligt at spille mod vennerne :-). Endnu en sejr til Adam og maksimum point gennem sæsonen - flot, flot! Andreas spillede modstanderen af banen i åbningen, men begyndte så at forsvare sig. Det betød, at modstanderen fik angreb, men Andreas fik fusket sig til en remis. Tilbage sad Ask som spillede mod Øbros 1. mand. Ask spillede åbningen fornuftigt og partiet var i balance langt hen ad vejen. Desværre fik Ask ikke rokeret og måtte forsvare sig det meste af partiet. Efter en lang kamp måtte Ask ned og samlet resultat blev 2½-1½ til Øbro. Flot kæmpet

 

Monika og Sofie spiller Pige-DM denne weekend
af Tom Skovgaard     11/3-2007

Monika og Sofie spiller Pige-DM denne weekend

Pige-DM 2007 spilles i denne weekend i Hornslet, og BMS er repræsenteret med Monika Haubro, som spiller i D-gruppen (1995-96) og Sofie Bekker-Jensen, som spiller i yngste gruppe - F-gruppen (1999 og yngre). Efter lørdagens kampe har Monika 1½ af 4 og Sofie ligger flot med 3 af 4 (to remiser) inden hun søndag morgen møder den førende Mette Ellegård Christensen, der har maksimum 4 af 4.

Følg med på Dansk Skoleskaks hjemmeside, under nyheder - link her

 

BMS 2 - Albertslund 1: 6-2
af Tom Krog Nielsen     8/3-2007

BMS 2 - Albertslund 1

BMS 2                                        6-2                      Albertslund 1
Carsten Hejberg                           0-1                     Pelle O. Larsen 2006
Tom Krog Nielsen                         1-0                      Jesper Pedersen 1984
Dara Akdag                                 0-1                      Søren Holm Jensen 1942
Alan Møller                                  1-0                      Tina Vehl 1501
Michael Tandrup                           1-0                      Jakob Larsson 1436
Poul Munk                                   1-0                      Steen Hansen 1420
Tom Skovgaard                            1-0                      Mogens Rodian Poulsen 1305
Siv Haubro                                  1-0                      Werner Jensen 1134

Albertslund stillede svagt op. Kun på de tre øverste brætter stillede de med spillere, som kan begå sig i mesterrækken. På de fem nederste brætter havde Albertslund en forventet score på 0,44. Heraf var Tinas forventede score 0,26, men vi ved jo, at Alan spiller tættere på de 1900 end de 1687 han p.t. er noteret for. Så der skulle bare vindes på de 5 nederste brætter - og det blev der! Helt uproblematisk blev det dog ikke. Poul fumlede noget i sin gode stilling, så det pludselig var hans modstander, der havde en god stilling. Heldigvis var det ikke Kasparov, Poul spillede imod, så da det var modstanderen, der fumlede, var der ingen pardon fra Poul. Siv smadrede sin modstander i flot offerstil - ren massakre! Tom Skovgaard vandt stille og roligt en bonde fra sin modstander og førte partiet sikkert hjem. Michael havde partiet igennem en fordelagtig stilling, og i slutfasen var hans stilling stadig fordelagtig, men der var kun dronninger og bønder tilbage på brættet, hvilket vanskeliggjorde gevinstføringen noget. Heldigvis tænkte modstanderen sig i voldsom tidnød og i den fase kom han til at sætte dronningen i slag. Alan vandt en bonde i åbningen og modstanderen havde i mine øjne ikke skyggen af kompensation for den. Alan førte herefter stille og roligt bondeføringen til gevinst.

På de øverste brætter var modstanden noget hårdere. Carsten var under pres i sit parti, men modstanderen overså noget, så Carsten kom ovenpå. Herefter overså Carsten noget og kom under så meget pres, at det til sidst medførte tab. Tom Krog (ego) spillede et omskifteligt parti, hvor stillingen var spændende men i nogenlunde balance det meste af partiet. Det gode for mig var, at min modstander tog sig nogle ordentlige tænketure under partiet. To tænketure kostede ham sammenlagt rundt regnet 1 time. Det lykkedes ham også at finde gode træk, men i længden kostede det dyrt. Til sidst sad han tilbage med 1 minut mod 45 minutter til mig i en lige stilling. En så ulige fordeling af tiden har jeg aldrig prøvet at spille med før, og jeg var sikker på, at bare jeg ikke satte dronningen i slag eller noget lignende ville jeg vinde. Det lykkedes mig også, selv om jeg ikke lavede de bedste træk i min modstanders tidnød. Daras parti var i lang tid nogenlunde i balance, men Dara havde anvendt for meget tid. Til sidst havde han under 1 minut tilbage mod modstanderens 15 minutter, så også i det parti blev tiden den afgørende faktor, da Dara fejlede i den voldsomme tidnød.

Alt i alt kan vi være tilfredse med sejren på 6-2, selv om det var på en billig baggrund. Nu kan vi hverken rykke op eller ned fra rækken, så vi kan spille helt uden nerver i den sidste runde.

 

Ballerupmesterskabet for børn
af Tom Krog Nielsen     8/3-2007

Ballerupmesterskabet for børn 2007

Den 7. marts samledes 30 børn fra fritidshjem i kommunen til det årlige individuelle skakmesterskab for børn op til 12 år. Turneringen foregik på Tapeten og Sigfred Haubro og Tom Krog (ego) var turneringsledere. Børnene inddeltes i 5 grupper, og med præmier til de tre øverste i hver gruppe, var der mange medaljer i omløb ved turneringens slut. I gruppe C delte tre deltagere tredje- til femtepladsen, så dér fik 5 ud af 6 deltagere præmie! De tre deltagere fra BMS Skak var Andreas Høstbo og de to søstre Elisabet og Viktoria Bjarkmann. Andreas og Elisabet spillede i den ældste gruppe og mødtes i det indbyrdes afgørende parti i sidste runde. Det endte med en sejr til Andreas, der dermed fik førstepladsen med 4 ud af 5 mulige point, mens Elisabet med 3½ point havnede på en delt andenplads. Viktoria fik også kæmpet sig til en flot sølvmedalje med 3½ point i den nederste gruppe. Sigfred og jeg gjorde samtidig lidt reklame for klubbens juniortræning, så det kan være, der dukker et par nysgerrige børn op de kommende mandage.

 

Amager - BMS 8 2½-1½
af Jens Capion     7/3-2007

Amager - BMS 8 2½-1½

Tirsdag aften stod den på kamp mellem vores hold 8 (Jonathan - Bastian - Benjamin - og Alexander Mills). Det var en fornøjelse at se disse gutter under disse betingelser - en sportshald hvor mange andre dyrkede deres sport - gud en larm. Jonathan spillede som sædvanligt godt og tvang He He til at acceptere en remis. Bastian spillede et spændende parti men måtte bøje sig for overmagten. Benjamin har åbenbart ikke opdaget at de andre er "meget" større og helst vil vinde. Dette tilsidesætter han for egen gevinst og "tværer" modstanderen ud, flot spillet. Alexander startede godt men pludselig gik det galt og han måtte overgive sig.

 

Brøndbyerne - BMS 5 4½-3½
af Jens Capion     7/3-2007

Brøndbyerne - BMS 5 4½-3½

Ja så var klubbens mest stabile hold igen i kamp. Denne gang skulle vi spille mod Brøndbyerne, som vi havde spillet 4 -4 mod i første kamp.Vi mødte op med en reserve (Loui) ellers var alle kampberedte.Det blev en aften med megen spænding. Siv spillede "skide godt" og solidt og hun fik en skalp der ville noget (han havde over 2000). Michael fik remis i en god kamp hvor modstanderen var bange for at spille til enden. Loui, spille som han skulle, men pludselig overså han en vigtig brik og måtte til slut give op. Dette skete også for Martin, men han sparkede godt fra sig men en officer i underskud er ikke sjovt. Jon spillede et flot parti stod til gevinst, men tog mod remisen på grund af tidsmangel. Ja og så til aftenens
sentation den "gamle" holdleder spille godt og solidt og fik sin første hele skalp i holdturneringen. Anders og Monika måtte desværre lide den tort at heldet ikke var på deres side men stadig en prestation som kan godkendes. Godt gået, vi ses til afslutningen hvor vi nok engang skal vise at vi er til!

 

Brønshøj Mesterskabet 2007
af Poul Munk     5/3-2007

Brønshøj Mesterskabet 2007

Brønshøj Mesterskabet 2007 er startet uden deltagelse af vores egen Michael Tandrup, men selvom vores mest aktive spiller ikke deltager, er vi godt repræsenteret med en af de gamle løver, Søren Peschardt, samt Dara Akdag og Niels Arup. Turneringen kan følges her http://www.ksu.dk/kalender/dotnet/tabel.aspx?id=448

 

BMS 1 - Hillerød 4.5-3.5
af Ib Skovgaard     4/3-2007

Kneben 4.5-3.5 sejr til førsteholdet over Hillerød

Der er nu lagt op til en knivskarp oprykningskamp i sidste runde om 3 uger, idet Sydøstfyn vandt 5.5-2.5 og nu kun er et halvt point efter os.

Kampen startede med tre hurtige partier: Thomas remis efter en nat på Oslo båden, Sven klogeligt remis (på modstanderens forslag) inden det blev vanskeligt, og Søren mindst lige så klogt en lynhurtig  overbevisende miniaturesejr med sort. Til gengæld så vi med bekymring på Nikolajs og Sigfreds stillinger. Som tiden gik, blev Benjamin presset og tabte lidt før tidnøden, mens jeg selv fik mere og mere pres og vandt et af mine bedste partier i nyere tid efter en gummiåbning mod siciliansk. Peter havde begivet  sig ud i tvivlsomt offerspil og må have stået til tab, men modstanderen var så uforsigtig at begive sig ud i 10-15 træks lynskak mod ham, og det vandt Peter da modstanderen satte sin dronning i slag i træk 40. Efter tidnøden måtte Nikolaj trods bravt forsvarsspil indkassere nullet, og til sidst sad Sigfred med marginalerne imod sig og måtte nøjes med remis efter at han ellers med godt spil havde vendt slaget til en gevinststilling.

Endnu en gang kan en tilfreds holdleder glæde sig over en meget seriøs indsats, selv om nogle selvfølgelig ind imellem har modgang i den hårde 1. division.

 

BMS/TSF International Junior Open 2007
af Tom Skovgaard     3/3-2007

BMS/TSF International Junior Open 2007

BMS Skak og Tåstrup Skakforening fortsætter den gode tradition og samarbejdet fra de sidste to år med en stærk international åben turnering i St. Bededagsweekend'en - med junioreliten og stærke seniorspillere som målgruppe og med deltagelse af stærke danske og internationale titelholdere, så der kan opnås IM-norm! Der spilles fra onsdag d. 2. maj (eftermiddag) til og med søndag d. 6. maj 2007.

Turneringerne i 2005 og 2006 har været store succes'er og har givet både de to klubbers elitejuniorer samt de gæstende spillere og juniorer og de internationale gæster - en eksklusiv, hyggelig og spændende turnering. Og ligesom sidste år er der en ekstra gulerod for juniorer født i 1991 eller senere, idet turneringen - igen i år - tæller som uofficielt dansk kadetmesterskab 2007! Bedst placerede kadet får æren af denne titel, som i 2005 og 2006 blev vundet af Peter Skovgaard, men da Peter fylder 17 år i april, bliver det spændende at se, hvem der nu overtager denne titel.

Vores bedste juniorer - og de arrangerende klubbers seniorspillere med ELO og mod på at spille med -bør allerede nu reservere dagene. Som det kan ses (via menuen til venstre (under "Turneringer") er der allerede 2 GM'er og 1 IM'er i feltet - og flere på vej, så feltet kan blive stærkt og normgivende.

Læs om sidste års turnering her

Invitation og deltagerliste mv. hos KSU her - (også links i menuen til venstre under "Turneringer")

BMS Skak
Tapeten, Magleparken 5
2750 Ballerup

BMS Skak på Facebook 

Dansk Skak Union 
Kbh. Skak Union 

Klubaften:
Tirsdag kl. 19.00 - 24.00
Juniortræning:
Mandag kl. 17.00 - 18.30