Endnu et 3-5 nederlag til 1.holdet
af Tom Skovgaard     2/3-2008

Endnu et 3-5 nederlag til 1.holdet

Det startede ellers rigtig godt i dag! Efter knap 1½ times spil havde Ib vundet en nydelig slagkraftig sejr som bragte os foran 1-0 mod Furesø. Ib fik hurtigt et godt stød ind i centrum med hvid mod Najdorf-varianten og vandt to bønder og fulgte derefter særdeles effektivt op - 21 træk i alt! Lidt senere endte Lars' parti remis i et dobbelt løberslutspil uden at der havde været den store dramatik. Men så begyndte det at gå galt.

Thomas, som var landet fra vinterferien med færgen om morgenen, var kommet skidt ud af åbningen med hvid i en kongeinder, og det var ikke til at redde. Og Sven var gået ind i nogle af de mest principielle - og tidskrævende - varianter med sort i en Tarrasch dronningegambit. Det viste sig at være en temmelig ubehagelig hjemmeforberedelse, og selvom det så spændende ud det meste af vejen, så måtte Sven endnu en gang indkassere et nederlag med de sorte brikker. En hård skæbne med alle de sorte til Sven, som nok har en af sine resultatmæssigt værste holdsæsoner nogensinde. Også Dara måtte ned med sort efter at hvid havde fået et angreb ind på h7 uden offer. Dermed 3½-1½ - men de sidste 3 partier så ok ud for os - lignede 2½ .. men så kom tidnøden ..

Sigfred havde endelig spillet som sit gamle jeg og fået en herlig aktiv angrebsstilling af den slags, som Sigfred altid vinder! Eller .. næsten altid .. og altså ikke i dag. Modstanderen forsvarede sig tilpas opfindsomt til at angrebet ikke lige spillede sig selv - det var faktisk en temmelig kompliceret stilling. Og da Sigfred ledte efter gevinsten i træk 40, hvor den faktisk var smuldret væk, glemte han at der kun var et minuts tid på uret og så røg tiden, og chancen for det halve point, som var i stillingen på det tidspunkt. En slem oplevelse, for bagefter kunne alle analysedeltagerne kappes om at finde mere eller mindre eksotiske måder angrebet kunne have vundet på - og der var mange! Suk.

Søren havde haft pæn fordel med sort - igen efter at have spillet godt og kreativt! Men trods merbonde var stillingen alligevel, med et tårn på hver side og forskelligefarvede løbere, desværre kun remis. Dermed 5-2 til Furesø da Nikolaj, som havde ofret en kvalitet i tidnøden, var den eneste, der fortsat spillede. Men mens vi gik og håbede på at Nikolaj kunne hive en remis ud af stilling, så begyndte han at trylle! L+S og en god binding mod T+S endte i et slutspil med Nikolajs L+S+3 mod T+3, og her viste Nikolaj, hvorfor han har banket stormestre og været i nærheden af GM-normer i det sidste års tid. Det var lækkert og professionelt spil og Nikolaj hev hele pointet hjem - og sluttede dermed matchen af lige så godt som den var begyndt. Med en sejr!

Men slutresultatet 3-5 er ikke godt - og ser man på de samlede resultater, så er det klart at vi bliver nødt til at vinde 5-3 over Frederiksberg i sidste runde, hvis vi vil undgå nedrykning fra 1. division! Vi vandt sidste år 5-3 over Frederiksberg i sidste runde, men der skulle vi have haft 5½ for at rykke op. Det bliver en spændende dag d. 13. april!

BMS SkakFuresø3-5
1FM Nikolaj Mikkelsen 2343/2315-2264/2268Mikkel Strange 1-0
2Thomas Bach Nielsen 2154/2219-2246/2259Kasper Wilken Damm 0-1
3Sven Pedersen 2120/2156-2205/2257Søren Bogø 0-1
4Ib Skovgaard 2105/2055-2135/2197Peter Thorsbro 1-0
5Søren Peschardt 2088/2133-2084/2148Jacob Høyer ½-½
6Sigfred Haubro 2063/2113-2034/2058Klaus Nielsen 0-1
7Dara Sevkan Akdag 2005/2042-2026/2103Carsten Juul Nielsen 0-1
8Lars-Henrik Bech Hansen 2007/2069-1948/0Jan Jakobsen ½-½

 

1.holdet tabte 3-5 til Hillerød
af Sigfred Haubro     25/2-2008

1.holdet tabte 3-5 til Hillerød

Efter lidt besvær med at finde spillestedet kom vi i gang med den udsatte 2.runde-kamp mod Hillerød. Vi manglede dog Søren, som var lidt sent på den. Nikolaj var den spiller i lokalet med mest tøj på (tre trøjer uden på hinanden!), da en virus havde invaderet hans krop. Nikolaj kom dog til at stå fint og havde pænt spil, men upræcist spil i tidnøden blev flot udnyttet af Tim Jaksland. Peter fik efter nogen stillingskrig i midtspillet en bonde mere i tårn-springer slutspil. I Jens Østergaard’s tidnød fik Peter ikke snøret sækken helt, så Peter måtte nøjes med en halv. Benjamin startede frisk med fremløb med g og h bonde og godt så det ud, men et modstød mod Benjamin’s konge gik rent ind, så Benjamin måtte ned. Sven, der har en tendens til at få sort hver eneste gang, blev presset i en form for fransk opstilling. Stillingen så dog længe ud til at holde, men i tidnøden fik Martin Rosenkilde fat i en bonde og derefter var det spil til et mål. Søren gjorde det igen! Ib Hother (gl. Ballerup medlem) havde spillet sig til en fordel med en bonde op, men bukkede fælt og solgte et tårn, som Søren slog. Jeg selv (Sigfred) lukkede tidligt spillet af og tog en halv. Miriam blev den første kvinde der har spillet på BMS 1 hold - det gjorde hun med bravour, da hun udspillede sin modstander i den gensidige tidnød. Tom vil nok helst glemme denne kamp. Først udspillede han sin modstander for derefter at afvikle forkert og give ham chancen for at komme tilbage.  Efter 3 timer stod vi rigtig godt mange steder så det så godt ud, men vi sjuskede igen og måtte nøjes med 3 point.

HillerødBMS Skak5-3
1FM Tim Jaksland 2294/2294-2343/2315FM Nikolaj Mikkelsen 1-0
2Jens Østergaard 2208/2244-2229/2253Peter Nicolai Skovgaard ½-½
3Christopher Hofman Laursen 2154/2258-2148/2186Benjamin Skjoldan 1-0
4Martin Rosenkilde Pedersen 2147/2165-2120/2156Sven Pedersen 1-0
5Ib Hother Andersen 2063/2144-2088/2133Søren Peschardt 0-1
6Carsten Erlandsen 2046/2106-2063/2113Sigfred Haubro ½-½
7Peter Willer Svendsen 1942/2011-2008/2002Miriam Frida Olsen 0-1
8Christopher R. N. H. Pedersen 1773/1818-1879/1988Tom Nicolaj Skovgaard 1-0

 

Grupperne klar til BMS Mesterskabet 2008
af Tom Skovgaard     19/2-2008

Grupperne klar til BMS Mesterskabet 2008

Så er grupperne klar til BMS Mesterskabet 2008. Og 1. runde spilles i aften med start kl. 19,00 - dog er der et par udsatte partier pga. vinterferieperioden (de involverede har fået besked).

Thomas Bach stiller op og forsvarer sit klubmesterskab i mesterklassen, som desværre ikke er lige så stærk som sidste år. Thomas er ratingfavorit med Sigfred som nærmeste konkurrent. Derudover har vi to mesterspillere udefra samt fire spillere mere under 1900. Spændende kan det sagtens blive! Basis 1 er også en 8-mands alle-mod-alle gruppe, hvor Klaus Bjerre Hansen fra Odysseus er ratingfavorit med tre af BMS Skak's unge fremadstormende juniorer som de nærmeste konkurrenter: Jon Capion, Martin Haubro og Jonathan Braüner. Endelig er Basis 2 en 12-mands Monrad-gruppe, hvor Lauritz Ziethen og Loui Malte Halse er ratingfavoritter!

Vi ønsker alle deltagere en god turnering - følg med her

 

Michael nr. 5 i NM
af Tom Skovgaard     19/2-2008

Michael nr. 5 i NM

Michael tabte desværre opgørene mod de stærkeste i sin aldersgruppe i runderne 3-5, men med en sejr i sidste runde endte Michael på en fin 5. plads med 3 point af 6 mulige. En god præstation som giver en pæn sjat rating på Michaels konto.

Samtidig var Michaels placering den bedste danske placering i samtlige aldersgrupper! Det er selvfølgelig skuffende at Danmark for første gang i mange år slet ikke får en medalje med hjem fra det individuelle NM! Men når den danske ungdomselite er til VM mens der er udtagelsesstævne, så sætter det selvfølgelig et vist præg på slutresultatet.

Se resultater, billeder og partier m.m. fra NM hos Dansk Skoleskak her.

 

Følg Michael Vesterli live fredag kl. 18
af Tom Skovgaard     15/2-2008

Følg Michael Vesterli live fredag kl. 18

Michael Vesterli scorede flotte 2 af 2 på NM's førstedag og har dermed placeret sig som en af de danskere, der er med i topkampene om medaljer ved NM, som spilles på Tjele Efterskole her i weekend'en. Desværre tabte Michael i 3. runde til en af de islandske spillere, og i 4. runde venter nu den stærke nordmand Peter Flermoen, som fører med 3 af 3. Men vi kan heppe på Michael og oven i købet følge med live - partiet spilles fredag kl. 18,00!

Direkte link til NM's hjemmeside her.

 

Michael Vesterli godt fra start i NM
af Tom Skovgaard     14/2-2008

Michael Vesterli godt fra start i NM

Michael Vesterli vandt i 1. runde af de individuelle nordiske mesterskaber for ungdom, som spilles på Tjele fra i dag og til og med lørdag. Der spilles 6 runder i hver aldersklasse, hvor hvert af de nordiske lande har 2 deltagere med. Michael spiller i næstyngste aldersklasse for 11-12 årige. Mesterskabet spilles på Tjele Efterskole, og der er live-transmission fra 6 brætter - og hvis det kører kan det være at vi får Michael at se live.

Følg med via Dansk Skoleskaks hjemmeside her.

 

BMS 2 - Odysseus 2
af Tom Krog Nielsen     5/2-2008

BMS 2 - Odysseus 2

BMS 2                            4-4                 Odysseus 2
Miriam Olsen                   0-1                 Jacob Sylvan 2204
Dara Akdag                    1-0                 Claus Mosby Jespersen 1938
Carsten Hejberg              0-1                 Jesper Klausen 1921
Michael Tandrup             1-0                 Thorlejf Meyer 1868
Tom Krog Nielsen            1-0                  Peter Koefoed 1871
Poul Munk                      0-1                 Niels Oddershede 1834
Jørgen Christensen         ½-½                Jesper Friis 1824
Sune Fischer                 ½-½                Steffen Petsersen 1781

Resultatet kendte vi jo nærmest på forhånd; 4-4 som sædvanligt. Man må sige, at andetholdet betragtet som en enhed har en utrolig stabilitet i denne sæson. Det spændende i denne sæson er ikke resultatet, men hvem der scorer pointene i de enkelte kampe! Miriam blev udsat for superreserven Jacob Sylvan, der er den højstratede spiller i Odysseus og både på 1. og 2. holdet bliver sat ind som pointsluger, når han har tid! Miriam stillede sig noget forsigtigt op og blev udsat for et hårdhændet angreb på kongefløjen, hvor løberpar, springer og dronning dannede et afgørende angreb. Vi andre på holdet havde heldigvis modstandere, der var til at tale med på brættet. Dara spillede et godt parti, hvor modstanderen konstant var under pres på kongefløjen. Dara fik det til at se nemt ud på den måde han konstant udbyggede sin fordel uden at modstanderen nogensinde kom til fadet. Carsten spillede et udmærket parti bortset fra de sidste 2½ min. Da han og modstanderen begge sad i tidnød dummede Carsten sig i en stilling, hvor Carsten ellers stod marginalt bedre, men hvor partiet sandsynligvis var endt remis, hvis begge parter havde haft tid nok. Ærgerligt, da pointet lige så godt kunne være endt på vores side. Michael fik lov at vinde en kvalitet, da hans modstander ikke parerede en trussel mod f7 på en ordentlig måde, men i stedet troede han kunne fremtvinge afbytning af dronningerne uden kvalitetstab. Tom (ego) vandt højst overraskende. Da det er første gang i denne sæson er det noget der luner og ikke uden betydning for den skaklige selvtillid. Pointet kom i hus forbavsende let efter en ellers ganske uambitiøs åbning fra min side. Jeg havde besluttet mig til at spille praktisk skak inspireret af Poul Munks succes i denne sæson. De første træk i partiet var 1.e4 c5 2. b4?! b6?! Som nævnt uambitiøst og jeg plejer da også altid at slå bonden, men jeg fik min modstander ud af teorien og vi fik hurtigt en stilling fuld af taktiske muligheder, hvor han hurtigt spillede galt og allerede i træk 13 havde jeg en principiel vundet stilling. (Fritz 10 vurderer efter et stykke tid stillingen efter hvids 13. træk til en fordel for mig på 3,00 bønder). Min  modstander spillede dog et godt stykke tid endnu, men jeg gav ham heldigvis absolut ingen chancer for at komme ind i partiet igen. Poul spillede åbningen udmærket, men han fik lavet nogle forkerte bondeafbytninger, der åbnede for modstanderens officerer. Da modstanderen erobrede 2. række med de tunge officerer var det parti reelt slut. Sune og Jørgen havde begge spillet for tredjeholdet dagen før. Tak til dem for at stille op to aftener i træk. Jørgen spillede et underholdende parti, hvor begge parter undervejs stod til gevinst. Jørgen elsker at gå i angreb, men jeg må indrømme, at jeg blev lidt overrasket, da han valgte at angribe med g-bonden i en stilling, hvor han har rokereret kort, og modstanderen har en løber stående på c3 og en anden på c4, der peger ned mod den åbne kongestilling. Nå, Jørgen spillede angrebet godt, og kun fordi modstanderen narrede Jørgen med sit stærke løberpar, blev den gode stilling forvandlet til en tabsstilling. Heldigvis forsvarede Jørgen sig som vanligt godt og i tidnøden tog parterne remis. Sunes parti endte hurtigt remis, og på overfladen virkede det i balance hele tiden, men begge parter overså nogle muligheder undervejs. Modstanderen kunne f.eks. have spillet 9....Da5+ med en god stilling og Sune kunne godt have spillet videre i slutstillingen, da han havde en lille stabil fordel. (Fritz 10 svinger mellem 0,52 og 0,83 med 23. Se5.) Men trods alt fint af Sune, at han pressede en højere ratet modstander. Alt i alt leverede andetholdet i dag som vanligt en præstation til en middelkarakter.

 

KS 1 - BMS 1 1-7!
af Sigfred Haubro     3/2-2008

BMS1 vandt 7-1 over KS1!
Endelig luft under vingerne!

Hvis vi skulle væk fra bunden af rækken var det på tide at vi prøvede at vinde, dette blev så gjort med maner. Nikolaj fik hurtigt et kraftigt initiativ som Bent Vestergård havde stort besvær med at holde nede. Da de kom til slutspillet førte Nikolaj med 2 bønder og vandt sikkert. Peter fik hurtigt fat i en kvalitet samt angreb og sluttede partiet af med et flot dronning offer. Thomas byttede tidligt dronningerne da det gav Finn Bonnez en dobbelt f-bonde, i slutspillet udbyggede Thomas sin fordel til en gevinst. Sven fik spillet dragen forkert og hans modstander kendte varianten godt (det samme gør Peter) selvom Sven kæmpede godt måtte han ned. Søren fik hurtigt lidt initiativ, hvorefter hans modstander ofrede en officer for 3 bønder. Søren havde dog hurtigt en farlig bonde som Gert Werner hele tiden skulle holde øje med og efter en del omrokering af officererne var den i skabet. Jeg selv spillede en hollænder som først gav nogen fordel op mod tidskontrollen, hvor jeg fik et mat angreb ind. Carsten debuterede som spiller nr. 11 på BMS 1 hold. Carsten spillede et lige parti men fik fat i en bonde i midtspillet, hvorefter han havde klar fordel. I den gensidige tidnød lavede hans modstander ulovligt træk hvilket ville koste ham dronningen hvorefter han opgav. Lars debuterede som spiller nr. 12 på 1 holdet. Lars fik tidligt fat i en bonde, men ulige farvede løbere gjorde at det ikke var helt klart. Lars spillede dog godt og lidt efter lidt fik han initiativet og senere afgørende matangreb.

1Bent Vestergård (2197) (3)-(1) (2343) FM Nikolaj Mikkelsen 0-1
2Poul Henrik Madsen (2100) (5)-(2) (2229) Peter Nicolai Skovgaard 0-1
3Finn Bonnez (2025) (6)-(3) (2154) Thomas Bach Nielsen 0-1
4Nicklas Skjoldager (1952) (8)-(5) (2120) Sven Pedersen 1-0
5Gert Werner (1878) (10)-(8) (2088) Søren Peschardt 0-1
6Jens Kristian Sørensen (2010) (14)-(9) (2063) Sigfred Haubro 0-1
7Christian C. Strachan (1840) (15)-(15) (1988) Carsten Hejberg 0-1
8Olav Kallenbach (1752) (17)-(16,5) (2007) Lars-Henrik Bech Hansen 0-1

 

BMS 2 - Herlev 1
af Tom Krog Nielsen     20/1-2008

BMS 2 - Herlev 1

BMS 2                            4-4                 Herlev 1
Miriam Olsen                    0-1                Flemming Haupt Hansen 2055
Dara Akdag                     1-0                Lars Christoff Andersen 2076
Carsten Hejberg               0-1                Bo Brask 1912
Jesper Ulrich                   ½-½               Lars Raahauge 1936
Michael Tandrup              ½-½               Thomas Nielsen 1818
Tom Krog Nielsen              0-1                Magnus Egholm 1856
Tom Skovgaard                1-0                Kenneth Møller Nielsen 1756
Poul Munk                       1-0                 Jan Qvistorff 1507

Effen eller ueffen? Navnet på dette gamle spil kommer til mig, når jeg gør halvvejs status for andetholdet her efter den første del af sæsonen. Svaret på spørgsmålet lyser op på himlen: Effen! Tre ud af fire kampe er endt 4-4 og den sidste kamp vandt vi 4½-3½. Derfor er det ikke overraskende, at kampen mod Herlev også var en meget lige affære. Lad os tage de kedelige nederlag først. Tom Krog (ego) måtte atter ned. Formen er der simpelthen ikke i denne sæson, og der er alt for meget spil af svingende karakter. Carsten stod lidt bedre i lang tid, men det blev afgørende, at Carsten kom i tidnød og her gik helt galt i skoven. Lidt af det samme skete for Miriam. Det var en meget spændende stilling hun havde med to tårne for en dronning, og det var ærlig talt svært at vurdere objektivt, hvem der stod bedst. Desværre havde Miriam brugt meget mere tid end modstanderen og i tidnøden var det ikke nemt og sjovt at overskue alle de mange muligheder modstanderens dronning havde, så til sidst gik det galt. Jesper sæsondebutterede i denne kamp. Jesper er en stærk spiller og altid god at have med, så vi må håbe, at partiet ikke bliver en enlig svale i denne sæson. Jespers modstander var lykkelig efter partiet for at have reddet en remis i land. Hvis Jesper havde spillet lidt mere skarpt kunne han nok have taget hele pointet, men når det er et år siden, man har spillet det sidste seriøse parti, er det måske ikke så underligt, at man ikke er helt skarp. Michaels parti udviklede sig relativt udramatisk og endte med et modtaget remistilbud. Tom Skovgaard nedspillede med enkle midler Kenneth. Det så let ud, men det var ikke fordi Kenneth lavede store fejl; det var Tom S. som udnyttede de små fejl; flot! Poul mødte en meget lavere ratet modstander, som trods udmærket spil, ikke holder niveauet til mesterrækken. Uden de store genialiteter fik Poul en bedre stilling, som han stille og roligt udbyggede. Med 10 sekunder tilbage til hele partiet mod Pouls 3 minutter brød modstanderen definitivt sammen, da han overså en mat, men stillingen var også tabt. Daras parti var vildt spændende. Det var det sidste, der var færdigt. Jeg mener, at jeg på et tidspunkt så, at Dara havde ca. 5 min. tilbage mod modstanderens 10 min. Endvidere stod Dara til tab. Dara komplicerede stillingen ved ikke at slå modstanderens springer tilbage, da modstanderen havde slået et tårn med springeren. I stedet opstillede Dara en mattrussel, som modstanderen dog let kunne parere. Pludselig havde modstanderen tænkt sig i tidnød ligesom Dara, så de havde kun ca. 2½ min. tilbage hver især til hele partiet. En unøjagtighed fra modstanderens side gør, at Dara kan slå en bonde med et tårn. I stedet for lige at tænke sig om 10 sekunder, slår modstanderen resolut tårnet tilbage med sin dronning, hvorved Dara indleder et sandt festfyrværkeri af skakker, som endegyldigt fanger modstanderen i et matnet. Meget stærkt spillet af Dara i tidnøden i en ellers tabt stilling, men også sjusket af modstanderen. Alt i alt blev resultatet altså 4-4. Ikke spor overraskende må man sige!

 

Valby 1 - BMS 3
af Otto Larsen     20/1-2008

Valby 1 - BMS 3: 6-2
3. holdet udnyttede ikke chancerne

Valby 1                                      6-2                          BMS 3
Dennis Rej 2091                           1-0                         Jørgen Carstensen
Kurt Klifoth 2067                         ½-½                        Jørgen Christensen
Mads Zahle Østergaard 1860         ½-½                        Jacob Brorsen
Erling Nilsson 1830                       ½-½                        Mikkel Andreassen
Steen Guldager Pedersen 1871        1-0                         Torben Vang-Larsen
Alex Mehr Han
sen 1779                  1-0                         Otto Larsen
Henri Jensen 1778                         1-0                         Sune Fischer
Martin Skovsø Nielsen 1621            ½-½                        Michael Andersen

Fy for et resultat og tilmed ganske ufortjent, men hvis vi ikke kan forvalte gevinststillinger bedre, kan man heller ikke fortjene noget bedre.

 

Jørgen Carstensen spillede et meget spændende parti, men fik desværre ikke nok ud af det og endte i et såkaldt teknisk remis slutspil med tårn mod springer og tårn. Desværre havde Jørgen brugt for megen tid og så længe der kan findes en tabskonstruktion ved ukorrekt spil kan partiet tabes på tid og gentagelsesreglerne eller 50 træk uden en bonde kan altså ikke nås med mindre end 15 sekunder tilbage. Jørgen Christensen stod længe næstbedst, men fik sig snoet ud af det til en remis. Godt nok.

Jacob fik skabt sig en god stilling med gevinstmulighederne, men tidnød er tidnød – her på begge sider uha. Først taber Jacob en løber uden kompensation; så laver han ulovligt træk uden at modstanderen opdager det. Derpå gør modstanderen et ulovligt træk som Jacob ser. To minutter ekstra på klokken og tilbud om remis. Mikkel fik også en gevinststilling, som han desværre ikke kunne få fuldført; også her var der tidnød så endnu ½. Torben fik aldrig flyttet sine officerer ordentlig i spil og kongen forrest på brættet med mange officerer fører sjældent noget godt med sig, heller ikke her. Otto stod længe meget klemt. Fik sig snoet noget ud af det med et løberoffer troede han, men der blev ofret tilbage med kongeangreb. Så fulgte endnu et smart tårnoffer - to bønder og springer for tårnet, men uha her spiller Otto tårnet tilbage og truer modstanderens dronning, men tårnet kan bare slås tor begge. I al fald viser den efterfølgende analyse, at begge overser at en springerskak ville vinde damen og Otto kunne have fået en klar gevinststilling. Men ak nej. Michael mister tidligt en bonde uden kompensation. Men han har altså en forunderlig evne til at få modstanderen til at lave fejl, så det ender alligevel med ½ til Michael. Holdets største brøler laver Sune. Efter på fornem vis at have fanget modstanderens dronning med en fantastisk god stilling overser Sune mat på baglinien.

 

Et resultat der kunne være gået til vores side med lidt mere koncentration i afgørende situationer. Derfor er Valby tophold og vi ligger kun midt i rækken.

BMS Skak
Tapeten, Magleparken 5
2750 Ballerup

BMS Skak på Facebook 

Dansk Skak Union 
Kbh. Skak Union 

Klubaften:
Tirsdag kl. 19.00 - 24.00
Juniortræning:
Mandag kl. 17.00 - 18.30