Henrik Danielsen holder foredrag
af Tom Krog Nielsen     25/11-2009

Henrik Danielsen holder foredrag

Tirsdag den 1. december kl.19.00 kommer den dansk/islandske stormester Henrik Danielsen til Tapeten for at holde foredrag om sit islandske eventyr. Alle er meget velkomne - også ikke klubmedlemmer.


Henrik Danielsen skriver bl.a.: ” Et foredrag om hvordan jeg forlod Danmark, familie og arbejde for at søge eventyret. En beslutning som førte mig til bl.a. Namibia i Afrika og Grønland.

 

BMS 2 - Øbro 3
af Tom Krog Nielsen     24/11-2009

BMS 2 - Øbro 3

BMS 2                            7½-½                           Øbro 3
Ib Skovgaard                      1-0                            Finn Sølvsten 1674 
Carsten Hejberg                  ½-½                          Holger Lodahl 1656
Miriam Olsen                       1-0                            Niels Erik Rasmussen 1624
Tom Krog Nielsen                 1-0                            Ted Sandbech 1571
Tom Skovgaard                   1-0                            Claus Mikkelsen 1493
Jørgen Christensen               1-0                            Mathias Torp-Hansen 1373
Mikkel Andreassen                1-0                            Andreas Christiansen 1289
Torben Vang-Larsen             1-0                            Albert Schultz 1065

Øbro 3 er det suverænt svageste hold i 1. række og da vi hører til i toppen var vi kæmpefavoritter med en forventet score på hele 7,38, hvilket vi heldigvis kunne leve op til. Kampen havde et typisk forløb for "top møder bund"-opgør. Først kommer der nogle hurtige lette sejre, hvor det svageste hold bliver løbet over ende meget hurtigt; så kommer der nogle sejre, hvor partierne har set lige ud, men hvor det stærke holds øgede spilforståelse slår igennem og endelig kommer der gerne noget, der overraskende går galt for det stærke hold! For at tage det lette først: Miriam vandt uden kamp, hvilket hun ærgrede sig over for hun trænger til at vinde en reel sejr! Torben kvaste sin lavtratede modstander lynhurtigt og kort efter havde Tom Krog (ego) ubesværet kvast Ted efter konceptet, først vinde terræn, så snuppe en bonde, så én bonde til og igen en bonde. Ib stod også hurtigt til gevinst, da han havde en løber for to bønder. Ret hurtigt var vi altså foran 4-0.
Tom Skovgaards parti så spændende ud og virkede længe i balance, men Toms større slutspilforståelse gjorde udslaget, så modstanderen til sidst stod over for valget mellem at ofre et tårn eller tillade en bonde at gå i dronning. Jørgen stod egentlig til gevinst, men i slutspillet spillede han ikke helt korrekt og gav modstanderen nogle chancer, som han ikke burde have haft. Heldigvis havde modstanderen brugt meget tid, så han med under 1 minut tilbage af sin tid (mod 8 minutter til Jørgen) lavede en afgørende fejl. Men Jørgens modstander, Mathias, spiller bestemt bedre end sin rating. Det gør Mikkels modstander, Andreas, også. Mikkel var på hælene i partiet og vi frygtede at det skulle gå helt galt, men en tanketorsk fra Andreas' side satte konge og tårn på samme diagonal som løberen, hvilket forvandlede Andreas' stilling til en ruin. Lidt synd for Øbro, men godt for os. Carsten havde det eneste parti, som ikke kunne vindes i dag. Hans modstander spillede en gambit, som Carsten ikke rigtig kunne huske, hvordan man skulle imødegå, så han kom ikke optimalt ud af åbningen. Carsten forsøgte at presse og det lykkedes ham også ved en lille kombination at stå tilbage med to løbere mod et tårn. Her troede jeg faktisk, at Carsten ville vinde, men det var ikke så let og en tanketorsk fra Carstens side kostede ham en bonde. Holger tog remis ved trækgentagelse og på det tidspunkt skulle Carsten være glad for det, da Holger var den eneste, der kunne tillade sig at spille videre på gevinst.
Alt i alt fik vi de point vi skulle have i dag for at kæmpe med om oprykning.

 

Sigfred Haubro BMS lynmester 2009
af Sigfred Haubro / Red.     24/11-2009

Sigfred Haubro BMS lynmester 2009

BMS Lynmesterskabet 2009       Pts.Nr.
Sigfred Haubro111111171
Jørgen Christensen101110152-3
Jørgen Vilhelmsen01000012 
Otto Larsen00100113 
Henrik Rasmussen110½0103½ 
Martin Haubro111110052-3
Jørgen Holst000½0101½ 
Henning Christensen00001001 


Tirsdag d. 17. november blev årets lynmesterskab i BMS Skak spillet - på samme dag som kommunalvalget i øvrigt. Klubbens formand, Sigfred Haubro, vandt med 7 af 7 og fortæller her lidt om turneringen:

Resultattavlen ser overbevisende ud, men den lyver lidt. Jeg var heldig i første runde mod Henning hvor jeg satte dronningen i slag, men han glemte at tage den. Martin var den der spillede bedst og mest overbevisende indtil de sidste 2 runder, hvor han blev snydt af de gamle. Henrik var den der sørgende for det mest mærkelige spilleforløb, da han tabte alle sine hvide partier, men til gengæld scorede 3½ af 4 med sort. Man kan sige at det var småt med overraskelser i forhold til rating tallene. Efter 3 andenpladser kan jeg nu kalde mig lynmester. Til næste år, når der ikke er valg, må vi håbe at turneringen bliver noget bedre besat.

 

Manhem Open 2009
af Sigfred Haubro     12/11-2009

Casper Christensen og Martin Haubro til Manhem Open i Gøteborg

DSU tilbød i år Casper og Martin at deltage i den årlige internationale juniorturnering Manhem Open, som er en traditionsturnering for juniorer under 16 år. Turneringen blev afholdt for første gang i 1981 og i år var der 33 deltagere fra 7 nationer. Der var 2 store favoritter fra Letland med i turneringen. De havde et ratingtal på ca. 2300, Casper og Martin var seedet som nr. 10 og 11. De 2 favoritter kørte deres eget løb med en intern remis i 3 runde og først i sidste runde snublede den ene og måtte aflevere en ½, så de blev klare vindere, 1. Toms Kantans med 6½ og 2. Nikita Meskovs 6 af 7. Casper og Martin scorede begge 4½  og blev nr. 1 og 2 i deres rating gruppe, men de gjorde det på hver sin måde. Casper fik en dårlig start med 2 tabte partier men fik så spillet sig op. Martin var bedre med fra starten og fik på den måde mødt nogen med lidt mere rating end Casper. Martin blev til sidst nr. 6 og Casper nr. 7. Casper og Martin kæmpede godt i alle partier og spillede dem gerne partierne helt ud og sad flere gange tilbage som nogen af de sidste hvilket er tegn på en god fighter vilje. Turneringen var fremragende ledet af SS Manhem og Mats Eriksson som sørgede meget flot for alle de udenlandske spillere havde det godt og følte sig velkommen. Turneringen fik dog en lidt mat afslutning da 4 spillere fra Linhamn havde fået et maveonde op til den sidste runde som derved blev en anelse amputeret. 

Casper mødte følgende:

1.        Gustav Upmanis, Riga rating 1990  (0)
2.        Victor Carlsson, Sverige rating 1694  (0)
3.        W.O.
4.        Jonas Tjärnemo, Sverige rating 1536  (1)
5.        Ludvig Klingberg, Sverige rating 1639  (½)
6.        Ewa Harazinska, Polen rating 1654  (1)
7.        Tom Rydstrøm, Sverige rating 1901  (1)

Martin mødte følgende:

1.        Elliot Ekblad, Sverige rating 1604  (1)
2.        Philip Lindgren, Sverige rating 2171  (½)
3.        Angelina Fransson, Sverige rating 1918  (½)
4.        Ottomar Ladva, Estland rating 2045  (0)
5.        Carl Eidenert, Sverige rating 1966  (1)
6.        Alexander Holzmann-Ekholm rating 1717  (1)
7.        Jessica Bengtsson, Sverige rating 1804  (½)

Se links til turneringen her:
http://www.ssmanhem.se/aktiviteter/resultat/mopen/2009/resultat.php

http://www.ssmanhem.se/nyheter.php

 

Gladsaxe 1 - BMS Skak 2
af Tom Krog Nielsen     10/11-2009

Gladsaxe 1 - BMS Skak 2

Gladsaxe 1                             3½-4½                 BMS Skak 2
Erik Poulsen 2061                         0-1                    Sigfred Haubro
Georg Jørgensen 1940                  ½-½                   Carsten Hejberg
Per Steenstrup 1822                     1-0                    Miriam Olsen
Henning Lauritzen 1835                 ½-½                  Tom Krog Nielsen
Jan F. Jensen 1846                      ½-½                   Tom Skovgaard
Tommy Vedelfort 1799                  ½-½                   Jørgen Christensen 
Carl Aage Pedersen 1731                0-1                    Alan Møller
Michael Dræger 1683                     ½-½                   Alvin Moustgaard

Gladsaxe er én af vores faste modstandere, så efterhånden kender man jo mange af spillerne. Jeg, Tom Krog, stod f.eks. til at møde den samme spiller (Kim Sørensen), som jeg mødte i 2007 (remis) men i stedet mødte jeg den samme spiller som jeg mødte i 2008. Dengang vandt jeg, men remisen i dag skal jeg vist være mest tilfreds med for jeg spillede en dårlig åbning, som forfulgte mig det meste af partiet. I midtspillet kostede det mig en bonde, men heldigvis vandt Henning bonden på en sådan måde, at hans merbonde var en isoleret bonde, som jeg ikke havde svært ved at bremse. Da min remis var i hus efter lidt mere end 3 timers spil kunne jeg konstatere, at det var det fjerde afgjorte parti på det tidspunkt, og alle de øvrige afgjorte partier var også endt med pointdeling. Jørgens parti endte først med en pointdeling, da Jørgen ikke ville satse på en spændende men farlig fortsættelse, men valgte den sikre vej til remis. Alvin havde et vist pres mod sin modstander men åbenbart ikke nok til sejren. Tom Skovgaards parti var i balance hele vejen igennem. Miriam spillede dejligt angrebsivrigt og det så farligt ud for modstanderen. Desværre glemte Miriam at lave et sikringstræk, så hun måtte aflevere en officer og så var det ikke sjovt mere! Carstens parti var spændende og kombattanterne skiftedes til at have den bedste stilling. Da Carsten havde brugt en del mere tid end modstanderen var jeg noget nervøs for om han skulle komme i tidnød, men heldigvis spillede Carsten hurtigere til sidst og stillingen ebbede ud i remis. Sigfred er jo en superreserve for os i år og han satte sig tungt på Erik Poulsen ganske hurtigt og gav aldrig manden en chance for at komme ordentlig med i spillet. Alan viste også, at han trods manglende kamperfaring stadig har vinderinstinktet med sig. Alan vandt en bonde og fik gennem partiet større og større fordel, så det er rart at vide, at vi har endnu en god mand på reservebænken. Reserverne sikrede altså andetholdet en spinkel sejr. I forhold til modstanderholdets styrke er det et acceptabelt resultat, som ligger tæt på det forventede. Dejligt at slå et hold som ligesom os kæmper med om oprykning til mesterrækken.

 

God start for BMS 1.hold med 6-2 sejr
af Tom Skovgaard     8/11-2009

God start for BMS 1.hold med 6-2 sejr over Hillerød

 Hillerød 2-6 BMS Skak
1IM Nikolaj Borge 2404 /2408½-½2535 /2495GM Henrik Danielsen 
2FM Tim Jaksland 2286 /22920-12363 /2381IM Nikolaj Mikkelsen 
3Jens Østergaard 2225 /22570-12266 /2279Peter Nicolai Skovgaard 
4Martin Rosenkilde Pedersen 2168 /2189½-½2180 /2228Thomas Bach Nielsen 
5Ib Hother Andersen 2121 /21570-12161 /2189Dara Sevkan Akdag 
6Carsten Erlandsen 2055 /21050-12112 /2114Sven Pedersen 
7Christopher R. N. H. Pedersen 1947 /19411-02068 /2056Nicolai Kvist Brondt Pedersen 
8Peter Willer Svendsen 1918 /19750-12015 /2078Lars-Henrik Bech Hansen 

Det blev en fin start for BMS Skak's 1.hold i sæsonens divisionsturnering (1. div. grp. 1), da 1. runde blev spillet søndag og Hillerød blev slået 6-2 på udebane efter en rigtig god indsats af vores spillere! Kampen var samtidig debut for BMS' nye 1.bræt-spiller, stormester Henrik Danielsen - læs mere nedenfor efter kampreferatet.

Det startede ellers knap så godt, da en anden debutant, Nicolai Brondt Pedersen (bræt 7), kom rigtigt skidt ud af åbningen og mistede en officer omkring træk 20 og kort efter måtte opgive. Kort efter fik Dara Akdag (bræt 5) dog udlignet efter fint trykspil med hvid. Også Sven Pedersens parti (bræt 6) så ud som om det kunne slutte hurtigt efter en overordentlig utraditionel åbning. Sven straffede med sort hårdt og principielt et for tidligt Lg5 i en slaver og allerede i træk 14 var hvids konge ude på e5 (!!) i krydsild midt på brættet! Sven brugte den nødvendige tid til at regne tingene ordentlig igennem og hvid fik ingen chance for at slippe ud af matnettet - og tillod til sidst matsætning i træk 25. Et meget fint parti og en god start for Sven!

Derefter blev det til 3-1 da Lars Bech Hansen (8. bræt) i en lidt presset stilling pludselig fik - og fint udnyttede - chancer for aktivt spil med D+T+L mod D+T+S efter upræcist spil af hvid. Og på 3.brættet havde Thomas Bach haft en ok balanceret stilling med muligheder, da hvid pludselig stablede et angreb op og ofrede to officerer for at få D+T i gang mod en skrællet kongestilling. Thomas fik reddet sig med en trækgentagelse i tidnøden med T+S+L+2 mod D+4 - ellers havde det været en lang og sej kamp om at redde remisen.

På de tilbageværende bræt 1, 2 og 3 så det lovende ud. Nikolaj Mikkelsen (bræt 2) fik et stærkt kvalitetsoffer på h3 ind med sort i en lukket sicilianer og trods tidnød på begge sider til de sidste 15-20 træk spillede Nikolaj stærkt og præcist, og efter tidnøden (og rekonstruktionen!) var overstået kunne Tim Jaksland opgive med T+T+2 mod T+S+6! Et rigtig godt parti af Nikolaj. Også Peter Skovgaard (bræt 3) spillede et godt parti og fik lidt tryk i en Maroczyagtig stilling. Det hele endte i et tårnslutspil med 4 mod 3 midt på brættet, og her gennemførte Peter en meget fin gevinstføring.

Sidste mand, ved stillingen 5½-2½ til os, var så Henrik Danielsen (bræt 1), som med hvid i en omvendt sicilianer blev udsat for et officersoffer for 2 bønder fra Nikolaj Borge, som gav hvid en akavet stilling med manglende udvikling. Senere fik Henrik med omhyggeligt spil befriet stillingen og endte med T+T+S+2 mod T+T+4, men selvom det undervejs så lovende ud forsvarede Nikolaj borge sig hårdnakket og Henrik måtte til sidst indstille gevinstforsøgene.

Samlet resultat 6-2 - en fin start mod et af 1. divisions stærke hold! Ratingmæssigt er resultatet også godt et point over forventet score. Men også Frem vandt 6-2 (over Øbro) og Helsingør vandt 6½-1½ over Roskilde! Der kan blive hård kamp og det bliver helt sikkert en spændende sæson!

Vores nye topspiller, stormester Henrik Danielsen, er født og opvokset i Danmark, men emigrerede for ca. 5 år siden til Island, hvor han bor i dag. Henrik blev stormester i 30-års alderen og har i sin hidtidige karriere vist at han kan være med på samme niveau som de bedste danske stormestre. For et par år siden spillede Henrik Danielsen omkamp om danmarksmesterskabet mod Peter Heine Nielsen, en omkamp som Henrik tabte, men først efter at de ordinære partier var sluttet 2-2! Henrik er bl.a. kendt for sin dybe forståelse af de åbninger han spiller, bl.a. 1.f4, som Henrik har benyttet med gode resultater på topplan.

Henrik Danielsen i klubben tirsdag d. 1. december
Vi ser frem til at have Henrik Danielsen med i BMS Skak's 1.holdstrup, og vi havde allerede fornøjelsen af Henriks deltagelse i CCC 2009 tidligere i år. Klubbens medlemmer kan møde Henrik Danielsen til et arrangement på klubaftenen tirsdag d. 1. december! Mere følger herom!

 

Kvalifikation til DM
af Jens Capion     1/11-2009

Kvalifikation til DM i Københavnerkredsen

Københavnskredsen (skoleskak) afholdt lørdag den 31.oktober kvalifikation til DM i Odense.
BMS skak havde deltagere i  B, C, D, E og F. Det var en god dag for klubben idet i
disse klasser klarede alle fra klubben kravet at blive mellem de fire første i deres gruppe.

B: Jon Götz Capion (vinder af gruppen)
C: Michael Vesterli (vinder af gruppen)

D: Jonathan Braüner( vinder af gruppen) og Daniel Lamberth
E: Benjamin Braüner(vinder af gruppen) og Rasmus Hove
F: Nicolai Kistrup (vinder af gruppen) og Hauge Jacobsen
Så det var en meget flot dag tillykke.


 

Dansk U 14 hold i Tysklandd
af Poul Munk     16/10-2009

Flot resultat af dansk U 14 hold

Nikolaj Mikkelsen har været holdleder og træner for et dansk U 14 hold, der lige har vundet et stor ungdomsturnering i Hamburg. Holdet bestod bl.a. af to af vores lovende unge løver - Jonathan Braüner og Casper Christensen. Begge gjorde det godt med 2 point af 3 mulige. Læs Nikolajs beretning her: http://www.dsu.dk/index.php?id=4&NewssId=2017

 

Holdturneringen 2009-10
af Sigfred Haubro & Tom Krog Nielsen     6/10-2009

Holdturneringen 2009-10

Nu er holdene sat til sæsonen 2009-10:

Førsteholdet
1. Henrik Danielsen
2. Bjarke Sahl
3. Nikolaj Mikkelsen
4. Peter Skovgaard
5. Thomas Bach Nielsen
6. Dara Akdag
7. Sven Pedersen
8. Nicolaj Brondt Pedersen
9. Lars-Henrik Bech Hansen

Andetholdet
1. Ib Skovgaard
2. Carsten Hejberg
3. Miriam Olsen
4. Tom Krog Nielsen
5. Tom Skovgaard
6. Jørgen Christensen
7. Mikkel Andreassen
8. Torben Vang-Larsen

Tredjeholdet
1. Jacob Brorsen
2. Mads-Holger Jacobsen
3. Poul Munk
4. Jonathan Braüner
5. Casper Christensen
6. Martin Haubro
7. Jon Capion
8. Michael Vesterli

Fjerdeholdet
1. Jørgen Carstensen
2. Otto Larsen
3. Henrik Rasmussen
4. William Hørup Philipsen
5. Michael Andersen
6. Jørgen Vilhelmsen
7. Jens Nielsen
8. Henning Christensen

Femteholdet
1. Erling Rosenwanger
2. Jørn Braüner
3. Jørgen Holst
4. Benjamin Braüner
5. Niels Arup
6. Allan Jensen
7. Jens Capion
8. Asbjørn Hummel Jensen

Sjetteholdet
1. Thomas Hjort Engstrøm
2. Martin Jessen
3. Torbjørn Freiberg
4. Daniel Lamberth

 

Juniorhovedkreds-DM
af Sigfred Haubro & Tom Krog Nielsen     6/10-2009

Juniorhovedkreds-DM 2009

I weekenden 3. og 4. oktober deltog "7½" BMS-juniorer i det årlige juniorhovedkreds-DM på Tjele Efterskole. De 7 BMS-spillere på 1. hovedkredsholdet vandt sølv efter et meget spændende kapløb med 6. hovedkreds. De individuelle scorer på 1. hovedkredsholdet var:

Dara Akdag 7/8
Nicolai Brondt 5½/8
Tobias Rostgaard 6/8
Mads-Holger Jacobsen 7/8
Jonathan Braüner 7/8
Jon Capion 6½/8
Michael Vesterli 8/8
Julie Larsen 5/8

Casper Christensen scorede 4/8 som 1. bræt på 2. hovedkreds' hold.

Slutstillingen i Juniorhovedkreds-DM

1.            6. hovedkreds         8 kampe                 53   bp    16 mp
2.            1. hovedkreds         8 kampe                 52   bp    14 mp
3.            3. hovedkreds         8 kampe                 41    bp    12 mp
4.            2. hovedkreds         8 kampe                 37   bp    10 mp
5.            7. hovedkreds         8 kampe                 32   bp      8 mp
6.            9. hovedkreds         8 kampe                 27   bp      6 mp
7.            8. hovedkreds         8 kampe                 23   bp      4 mp
8.            5. hovedkreds         8 kampe                 12   bp      2 mp
9.            4. hovedkreds         8 kampe                 12   bp      0 mp

BMS Skak
Tapeten, Magleparken 5
2750 Ballerup

BMS Skak på Facebook 

Dansk Skak Union 
Kbh. Skak Union 

Klubaften:
Tirsdag kl. 19.00 - 24.00
Juniortræning:
Mandag kl. 17.00 - 18.30