Lukket mandag og tirsdag
af Tom Krog Nielsen     12/2-2011

Lukket mandag og tirsdag den 14. og 15. februar

Grundet vinterferien er der ikke juniortræning mandag 14. februar i skakklubben og da bestyrelsen er på vinterferie holder klubben også lukket tirsdag den 15. februar.

 

Klar til BMS Mesterskabet 2011
af Tom Skovgaard     8/2-2011

Klar til BMS Mesterskabet 2011

Så er grupperne klar til BMS Mesterskabet 2011, som starter med 1. runde i aften. Vi har 3 grupper, selvom der er et par ledige pladser i basis 1 og 2, som kan nå at blive udfyldt, hvis man er hurtig! Se grupperne her:

http://www.ksu.dk/kalender/dotnet/tabel.aspx?id=922

 

Sejr til 2.holdet over Lyngby-Virum
af Tom Skovgaard     23/1-2011

Sejr til 2.holdet over Lyngby-Virum

 BMS 25 - 3Lyngby-Virum 1
1Jacob Abildlund Brorsen½-½Peter Lautrup Larsen
2Martin Haubro0-1Mikael Larsen
3Ib Skovgaard1-0Bjarne Nielsen
4Tom Nicolaj Skovgaard½-½Lars Hyldkrog
5Carsten Hejberg½-½Dennis Larsen
6Kim Nyvang Andersen1-0Hans Timmermann
7Michael Vesterli1-0Flemming Kjeldsen
8Torben Vang-Larsen½-½Thomas Nygren Hansen

BMS Skak's 2.hold holdt et spinkelt liv i håbet om oprykning med en sejr på 5-3 over Lyngby-Virum tirsdag d. 18. januar på hjemmebane. Men det førende hold fra Damhus har efter 4 af de 7 runder 21 point foran de 3 forfølgerhold: KS 18, Øbro 17½ og BMS 16½ - og vi mangler de to førende hold samt bundholdet fra Vestegnen. Men dertil skal også siges, at rækken er fuldstændigt uforudsigelig og det virker som om at alle kan slå alle! Så spænding er der masser af!

Lad os tage sejrene først. Ib Skovgaard kom ud af sin slaviske åbning med sort med en lille positionel fordel, men ikke meget. Ib greb dog chancen for et stærke bondefremstød, da muligheden var der og fulgte op med idérigt angrebsspil, og da modstanderen missede sin sidste remischance fik Ib lov at sætte ham mat! Kim Nyvang havde ligeledes en lille fordel, men i en meget lukket stilling. Men Kim brød i gennem og fik merbønder som vandt i slutspillet! Og Michael Vesterli viste igen, hvorfor han er i gang med et gevaldigt ryk fremad og vandt i fin stil! Jeg kan desværre ikke huske detaljerne om partiet. Og så remis'erne: Carsten Hejberg havde måske en minimal fordel, men da tidnøden nærmede sig var det fornuftigste at tage en halv. Torben Vang-Larsen og jeg (Tom Skovgaard) tog forholdsvis korte remiser efter at stillingerne blev ret flade i åbningen. Til gengæld var Jacob Brorson igennem dagens gyser i et stærkt kompliceret parti, hvor Jacob fra en overordentlig vanskelig stilling forsvarede sig så intenst og opfindsomt at han faktisk endte med at have fordel, som dog ikke kunne føre til gevinst i et uligefarvet løberslutspil. Eneste, som måtte bide i græsset, var Martin Haubro, som gik "all in" med hvis i en Najdorf, men angrebet døde ud og der manglede for meget materiale.

 

God dobbeltrunde af BMS i XtraCon Skakligaen
af Sigfred Haubro     22/1-2011

God dobbeltrunde af BMS i XtraCon Skakligaen
Århus/Skolerne - BMS 5 - 3
BMS - Jetsmark 3½ - 4½

Så blev det vores tur til at komme ud og rejse - dobbeltrunde i Århus mod 2 stærke jydske hold. Det hele startede om fredagen hvor både Bjørn Brinck-Clausen og Poul Munk (chauffør) måtte melde fra på grund af sygdom. Jeg fik så fat i Sven Pedersen, som heldigvis både havde tid og lyst. Nicolai og Nikolaj tog afsted om fredagen og vi andre kørte lørdag morgen. Køreturen forløb fint, men en mindre katastrofe var det at komme til færgen og konstatere at jeg havde glemt alt pålægget til vores frokost hjemme i køleskabet. Til gengæld hørte jeg ingen klager over at kaffen var for stærk - måske var det fordi ingen kunne finde ord der var grimme nok efter det med pålægget. Vi fandt det nye Chess House hvor vi skulle møde Århus/Skolerne, og da vi havde flere afbud var de favoritter med en forventet på 5½ - 2½.

 Århus/Skolerne 1 5 - 3 BMS
1IM Karsten Rasmussen 2457/24511-02412/2416IM Nikolaj Mikkelsen 
2IM Rasmus Skytte 2405/24090-12420/2421IM Jens Kristiansen 
3IM Jan Sørensen 2411/24111-02183/2227Thomas Bach Nielsen 
4IM Tobias Bent Christensen 2369/2366½-½2143/2190Sigfred Haubro 
5FM Mads Boe 2343/2343½-½2151/2161Nicolai Kvist Brondt Pedersen 
6FM John Filip Rendboe 2294/22801-02151/2174Dara Sevkan Akdag 
7Bo Jacobsen 2281/23170-12124/2126Tobias Valentin Rostgaard 
8Poul Rewitz 2281/22961-02102/2116Sven Pedersen 

Nikolaj Mikkelsen fik lavet et bøf mod Karsten Rasmussen og så var det slut. Jens Kristiansen fik stille roligt kringlet den Hollandske åbning på plads og da Rasmus Skytte begyndte at mangle tid kørte Jens sikkert hele pointet hjem. Thomas Bach kom fint fra åbningen mod Jan Sørensen og stod glimrende, men et par små unøjagtigheder og så blev han krøllet. Jeg selv (Sigfred Haubro) spillede noget banjoskak mod Tobias Christense, fint fra åbningen, og da han senere ikke har så meget tid begynder jeg at lave fejl. Der røg en kvalitet men da han ikke har meget tid bumler han hurtigt tilbage og så var det igen uklart, men sluttede med remis. Nicolai Brondt spillede en "sikker" remis mod Mads Boe hvor han sluttede af med at lukke brættet af på midten. Dara Akdag tabte en bonde i træk 30 til John Rendboe og 40 træk senere tabte han så stillingen. Dara kæmpede og kæmpede men måtte desværre ned til sidst. Tobias Rostgaard spillede mod Bo Jacobsen - den tidligere danmarksmester. Tobias spillede som en drøm og kørte ham ud af banen - det var en fornøjelse at se hvordan han spillede. Sven Pedersen spillede mod Poul Rewitz der spillede et offer mod siciliansk. Sven modofrede og efter 13 træk var de i et slutspil hvor Sven havde 3 bønder for en officer. Sven måtte ned efter 55 træk. Sven og Dara var de sidste 2 der var færdige og de kæmpede og kæmpede, men vi fik desvære ingen point ud af det. Alle partierne kan ses her http://www.divisionsskak.dk/holdarkiv/div1011/vis_enkeltres.asp?kamp=LIGA-20 ved at klikke på skakbrættet mellem parti og res. Denne første dag gik fint og vi glædede os allerede til den næste dag.

 BMS 3½ - 4½ Jetsmark
1IM Nikolaj Mikkelsen 2412/24160-12532/2538GM Allan Stig Rasmussen 
2IM Jens Kristiansen 2420/2421½-½2436/2435IM Christian Kyndel Pedersen 
3Thomas Bach Nielsen 2183/2227½-½2468/2474IM Jakob Vang Glud 
4Sigfred Haubro 2143/2190½-½2240/2255Andreas Wiwe 
5Nicolai Kvist Brondt Pedersen 2151/2161½-½2231/2263FM Martin Bækgaard 
6Dara Sevkan Akdag 2151/21740-12253/2258Bjarke Jensen 
7Tobias Valentin Rostgaard 2124/21261-02191/2220Anders Helledie 
8Sven Pedersen 2102/2116½-½2247/2258CM Jakob Rathlev 

Så kom turen til Jetsmark, et af de andre gode Jydske hold. Deres forventede score var 5,18 - 3,82, og på alle brætter var vi lavere ratet. Nikolaj Mikkelsen kom hurtigt i slutspil med danmarksmesteren Allan Stig Rasmussen og der skal ikke meget til før man taber mod den vægtklasse, så selvom Nikolaj spillede udmærket tabte han. Jens Kristiansen kom til at stå godt mod Christian Kyndel - desværre fik han ikke en gevinst ud af det selvom vi alle var enige om han stod klart bedst. Thomas Bach mødte Jakob Vang Glud og spillede noget han ikke kendte, det slap han vældig godt fra. Thomas tog dog en respekt-remis i en spændende stilling. Jeg (Sigfred Haubro) mødte Andreas Wive, stillingen bevægede sig ikke langt fra remis-grænsen, men jeg stod spændende, men kunne dog ikke se hvordan jeg kunne vinde og tog imod remistilbudet. Nicolai Brondt spillede 17 hurtige træk i en Cara Kann og så var den remis hjemme. Dara Akdag spillede et interessant spil mod Bjarke Jensen, på færgen hjem fandt vi masser af gevinst chancer i hans stilling, men desværre sluttede partiet efter 5 timer med ar Dara satte droningen indirekte i slag. Tobias Rostgaard lader sig ikke imponere, han lader dem bare komme an. Med hans kloge spil slår de sig når de gerne vil vinde over ham, det samme skete her. Da han først havde fået fordel hjemførte Tobias hele pointet mod Anders Helledie. Sven Pedersen mødte Jaokb Rathlev. Sven vandt en bonde i et dronning slutspil og partiet må være vundet for Sven da han tager en evigskak og sikrer sig et halvt point. Det føltes som at de 3½ point vi fik her var for lidt. I den her kamp havde vi helt klart chancer til at få mere.

Trods alt må vi sige at vi havde en god tur Århus, og begge dage scorede vi over forventet. Partierne kan ses her: http://www.divisionsskak.dk/holdarkiv/div1011/vis_enkeltres.asp?kamp=LIGA-24 ved at klikke på skakbrættet mellem parti og res.

 

Sigfred Haubro BMS pokalmester 2011
af Tom Skovgaard     22/1-2011

Sigfred Haubro BMS pokalmester 2011

Nytårstradionen tro blev BMS pokalmesterskabet spillet den første klubaften i januar. Der blev spillet 6 runder Schweitzer med 7 min. + 5 sek. tillægstid pr. træk. Og vinderen blev - ligesom i 2010 - Sigfred Haubro, som kun afgav en enkelt remis mod Jørgen Christensen og dermed vandt med 5½ af 6.

Slustillingen efter 6 runder
1. Sigfred Haubro  5½
2. Jørgen Christensen 4½
3-5. Tom Skovgaard, Kim Nyvang Andersen og Otto Larsen 4
6. Martin Haubro 3
7-8. Jørgen Holst og Henrik 2
9. Jørgen Trærup 1

 

Godt nytår 2011
af Bestyrelsen     2/1-2011

Godt nytår 2011

BMS Skak ønsker alle medlemmer, sponsorer og venner af klubben samt læserne af disse sider et godt og lykkeligt 2011, og takker samtidig for al den støtte og opbakning, som klubben har fået i det gamle år. Vi tager lige et hurtigt overblik over årets første vigtige skakbegivenheder for BMS Skak's medlemmer.

Første juniortræning i det nye år bliver mandag d. 10. januar som sædvanlig kl. 17.00.

Første klubarrangement - for de voksne og de stærkeste/ældste af juniorerne - bliver pokalmesterskabet, som spilles på årets første klubaften tirsdag d. 4. januar kl. 19,30! Tilmelding sker ved at møde frem inden kl. 19,25 og melde sig. Det forventes at vi spiller 6 runder Schweitzer med betænkningstiden 10 min. + 5 sek. pr. træk til hver spiller til hele partiet - altså med de digitale ure (forbehold for ændringer tages). Hver runde vil dermed tage ca. 30 minutter. Der vil være præmier i ratinggrupper, som fastlægges når deltagerlisten er klar.

BMS Mesterskabet 2011 spilles igen i år som koordineret EMT, og 1. runde spilles tirsdag d. 8. februar. Invitationen er ude og der er mulighed for online-tilmelding, se link i spalten til venstre. Der er god "luft" i kalenderen til at spille udsatte partier, så vi håber både at få mange deltagere og at få et godt felt i den øverste gruppe, hvor der spilles om klubmesterskabet 2011!

Lidt længere inde i 2011 skal vi gøre klar til vores 2011-version - den 7. udgave! - af turneringen Copenhagen Chess Challenge, som spilles 18 - 22. maj hen over Bededags-weekend'en. Og vi har også i år et så stærkt felt, at der både kan laves GM- og IM-normer, takket være turneringens hovedsponsor "Formuepleje". Og endvidere ser vi også frem til den sidste del af sæsonens XtraCon Skakliga, hvor BMS Skak for første gang er blandt landets 10 stærkeste skakklubber, som spiller om danmarksmesterskabet for klubhold.

Og på juniorsiden kan vi se frem til Junior Grandprix'er i KSU-regi, heraf et hos BMS Skak lørdag d. 26. februar - samt årets danmarksmesterskaber for ungdom, som spilles på Sjælland formentlig i maj måned.

Hos Ballerup Kommune nyder BMS Skak god anerkendelse og klubben har i flere år kvalificeret sig til støtte fra Team Ballerup - se link i sponsorboksen øverst på denne side.

 

Dødsfald: Harry Petersen
af Sigfred Haubro     20/12-2010

Dødsfald: Harry Petersen

BMS Skak har mistet sit eneste æresmedlem efter kort tids sygdom. Harry Petersen blev 87 år. Harry var formand i Tårnet Ballerup fra 1958 til 1973. Harry elskede skakspillet. Om han vandt eller tabte var ikke det vigtigste for ham; det var mere fornøjelsen ved selve spillet og det at se unge spillere, som han havde hjulpet undervejs udvikle sig til gode spillere. Harry var et meget aktivt menneske, hvilket hele hans liv bar præg af, da han har bidraget i mange forskellige foreninger med sin arbejdskraft. Efter han blev pensioneret fra DSB blev han blandt andet besøgsven, hvor han besøgte andre om dagen og spillede skak med dem. I de senere år så vi ikke Harry i klubben, da hans helbred ikke var til det. Æret være Harry Petersens minde.

 

4. holdet er kommet godt fra start
af Otto Larsen     17/12-2010

4. holdet er kommet godt fra start

Efter 3 runder fører holdet, der sidste år rykkede en række op, med 16½ point foran Brøndbyerne 1 med 16. Sikkert kun på lånt tid for Borgen 1 har 13 point og en udsat kamp. Tre spillere har maksimum. Det er Jørgen Vilhelmsen, William Hørup Philipsen og Otto Larsen (de to sidste har også hjulpet 3. holdet med hver en sejr). Jørgen Carstensen har scoret 2½ point, Michael Andersen 2, Mikkel og Henning hver 1 og Jens Nielsen er ikke kommet på tavlen. Siv har hjulpet med et enkelt point.

 

Sejr til førsteholdet over Nordre i Skakligaen
af Sigfred Haubro     5/12-2010

Sejr til førsteholdet over Nordre i Skakligaen

 BMS   4½-3½ Nordre
1  IM Nikolaj Mikkelsen 2412/2416     0-12380/2394FM Igor Teplyi 
2  IM Jens Kristiansen 2420/2421    ½-½2284/2297Johnni Veng 
3  IM Bjørn Brinck-Claussen 2225/2262    ½-½2265/2301FM Tom Petri Petersen 
 4  Thomas Bach Nielsen 2183/2227     1-02214/2243Poul Erik Nielsen 
5  Nicolai Kvist Brondt Pedersen 2151/2161     0-12218/2229Jan Schleicher Christensen 
6  Dara Sevkan Akdag 2151/2174     1-02140/2198WIM Nina Høiberg 
7  Tobias Valentin Rostgaard 2124/2126    ½-½2093/2129Per Holst 
8  Sven Pedersen 2102/2116     1-02212/2254Karl Pedersen 

Nikolaj Mikkelsen havde fået bræt 1 og skulle møde Igor Teplyi med sort. Nikolaj og Igor havde et langt lige spil som blev afgjort ved, at Nikolaj fik lavet en lille unøjagtighed op mod tidskontrollen i et lige men svært slutspil. Igor spillede derefter slutspillet godt og Nikolaj blev ikke levnet nogen chancer for at komme tilbage. Jens spillede mod Johnny Veng, Jens fik tidligt et overtag som udmøntede sig i en kvalitet og klar fordel. Jens gav lige Johnny en enkel chance for at komme med i spillet igen og den tog han, så det hele sluttede i trækgentagelse. Brincken havde sort mod Tom Petri, som var interesseret i en hurtig halv, så det blev det. Thomas Bach mødte min gamle kollega Poul Erik Nielsen. Poul Erik lavede en regnefejl, der tidligt i partiet gav Thomas materiel og positionel fordel. Thomas kørte derefter sin første skakligagevinst hjem i sikker stil. Nikolai Brondt mødte Jan Christensen. Det blev et spændende parti, hvor Nikolai fik en god stilling med 2 tårne + løber + bønder imod dronning + tårn + bønder. Lige som alt så fornuftigt ud var der en taktisk pointe, der kostede løberen og dermed partiet. Dara mødte Nina Høiberg, en af Danmarks bedste kvindelige spillere igennem mange år. Partiet bølgede frem og tilbage indtil de fik et tårnslutspil med tårn + 4 bønder hver, som Fritz mener er remis, men Dara gik efter initiativet og hele pointet og 15 træk senere var den hjemme. Tobias mødte Per Holst, Tobias spillede Benko-gambit og det slap han ikke så godt fra. Per ofrede dog en officer og tog evigskak i en gevinststilling, så det var jo fint for os. Sven fik sin debut mod Karl Pedersen, Sven spillede et meget flot parti som han vandt på smukkeste vis. Partiet kan ses her: http://www.divisionsskak.dk/holdarkiv/div1011/spil_et_parti_silver.asp?kampnr=LIGA-15&bratnr=8 Vi kunne godt have fået mere i Nikolaj, Jens og Nikolais partier, men vi kunne også havde fået mindre i Tobias og Daras partier, så de 4½ - 3½ var et meget fair resultat.

 

Sigfred Haubro BMS FR-mester 2010
af Tom Skovgaard     1/12-2010

Sigfred Haubro BMS FR-mester 2010

BMS Skak afholdt sit første Fischer-Random mesterskab tirsdag d. 30. november 2010, og efter introduktion ti reglerne spillede de 7 deltagere alle-mod-alle med betænkningstiden 6 2, dvs. 6 minutter til hver til hele partiet med 2 sek. tillæg pr. træk. Og efter en 3-delt førsteplads i gruppen, blev der spillet omkamp, hvor Sigfred vandt med 2 af 2! Resultater nedenfor.

Slutstillingen i turneringen:
Sigfred Haubro, Kim Nyvang-Andersen og Tom Skovgaard 6 af 7, Martin Haubro 4, Otto Larsen 3, René Rosendahl 2, Holger Danielsen 1

Og omkampen endte: Sigfred Haubro 2, Kim Nyvang-Andersen 1, Tom Skovgaard 0

BMS Skak
Tapeten, Magleparken 5
2750 Ballerup

BMS Skak på Facebook 

Dansk Skak Union 
Kbh. Skak Union 

Klubaften:
Tirsdag kl. 19.00 - 24.00
Juniortræning:
Mandag kl. 17.00 - 18.30